Tilbage
Tilpas udvalg

Mave, tarm og fordøjelse

Her kan du se vores udvalg af midler til gavn for din mave, tarm og fordøjelse.
Du bør læse brugsanvisningen og følge de gode råd.
Alt for mange lever ikke sundt. De får ikke den mad, deres mave fortjener. Således viser mange undersøgelser, at et forøget indtagelse af kostfibre og mælkesyrebakterie-produkter væsentligt vil øge velbefindendet for mange borgere, der "døjer med dårlig mave".

Læs mere om forstoppelse, og hvad du kan gøre ved det her. 

151 Produkter
Sorter efter:

Undgå "dårlig mave"

Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, kan være direkte årsag til symptomerne eller måske forværrer dem. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion, men især fibre har hos mange gjort generne værre.
Personer med forstoppelse, som den største udfordring i deres tilstand, kan imidlertid nogle gange opleve, at de bedres hvis de får flere fibre (enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller som Sylliflor eller HUSK)
Ro og regelmæssighed i forhold til måltider og toilettider er vigtige elementer i behandlingen af irritabel tyktarm. Måltiderne bør indtages regelmæssigt i rolige omgivelser. Undgå at springe måltider over eller have for lange tidsintervaller imellem måltiderne.

Køb afføringsmiddel her

Gode råd til en sund kost for maven

  • Som generelt råd, bør de drikke minimum 1,5 liter væske daglig, især vand og andre ikke-koffeinholdige drikke.
  • Reducér mængden af te og kaffe til højst 3 kopper dagligt.
  • Fordel og reducér evt. kostfibre over hele dagen (fx rugbrød og grovbrød)
  • Reducer eller undgå indtag af rugbrød, blomkål, champignon, hvidløg og løg, og tørrede bælgfrugter
  • Begræns indtaget af frisk frugt til højst 3 portioner (á 80-100 gram) dagligt
  • Undgå sorbitol (kunstigt sødemiddel, der findes i tyggegummi, diabetes- og slankeprodukter)
  • Oppustethed og luftdannelse kan undertiden afhjælpes ved indtag af havreholdig morgenmad. Der kan suppleres med hørfrø og loppefrøskaller.
  • Reducér evt. indholdet af laktose.

Psyllium Frøskaller

Produkterne består af tørrede og pulveriserede frøskaller fra planten Plantago ovata. Frøskallernes plantefibre er geldannende (kvælder op ved tilsætning af vand) og ikke-fermenterbare (nedbrydes ikke af tyktarmens bakterier). Begge egenskaber er afgørende for skallernes effekt på obstipation og diarré, medens geldannelsen er nødvendig for virkningen på lipidstofskiftet.

Anvendelse

1. Naturlægemiddel ved obstipation og træg mave, ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage).
2. Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, fx som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket.
3. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt.

Evidens for virkning

Der er god evidens for effekt på de godkendte anvendelser.
Mange undersøgelser har vist, at indtagelse af isolerede geldannende, ikke-fermenterbare kostfibre (loppefrø var det mest brugte i undersøgelserne) i daglige doser på 5-10 gram kan bedre symptomer og afføringsvaner hos patienter med irritabel tyktarm. Der er også vist effekt på afføringskonsistens og -hyppighed ved kronisk obstipation og ved kronisk diarré.
Undersøgelser dokumenterer, at geldannende kostfibre, herunder loppefrøskaller, i daglige doser på 10 gram kan nedsætte koncentrationen i blodet af total- og LDL-kolesterol med 5-10%, men har ingen virkning på HDL-kolesterol eller triglycerid. Effekten af fibrene var større hos patienter med hyperkolesterolæmi.
Tilskud af loppefrøskaller kan nedsætte fasteblodsukker, insulin og glykosyleret hæmoglobin hos personer med type 2 -sukkersyge.

Bivirkninger

Bivirkninger fra mave-tarmkanalen er ikke ualmindelige i form af oppustethed, øget luftafgang og smerter, oftest i starten af behandlingen. Indtagelse af geldannende fibre bør altid ske med samtidig indtagelse af tilstrækkelig væske.

Se alle kosttilskud

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.