Tilbage
Tilpas udvalg

Solbeskyttelse

På DinApoteker.dk finder du nemt rundt i apotekets store sortiment af gode velafprøvede solcremer - både til før under og efter ophold i solen. Og du finder også hjælp, hvis du er blevet solskadet. Uanset hvad behov du måtte have, så er der noget, der passer til både dig og din pengepung. Og mangler du hjælp, når du har kigget, så er vi ikke længere væk end dit lokale apotek.

159 Produkter
Sorter efter:

Hvordan virker solbeskyttelse

Det er vigtigt, at du bruger sunde fornuft mht soldyrkning og udeliv. Solbeskyttelse er meget vigtigt til børn, for jo tidligere et barn udsættes for høje doser af UV-stråling og medfølgende solskoldninger, jo større er risikoen for, at de senere i livet udvikler hudkræft.
Ingen solbeskyttelse beskytter 100% mod solens stråler. Derfor bør du smøre dig ind flere gange dagligt. Med solbeskyttelse på huden, bortfiltreres en del af UV-strålingen af det solfilter. Der findes to former for filtre; kemiske og fysiske.

Kemisk filter:

De kemiske filtre er beskyttende stoffer, som trænger ind i vores øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når længere ned i hudlagene. Når solbeskyttelse er med kemisk filter, kan du ikke se det på huden.

Fysisk filter:

De fysiske filtre er stoffer, der lægger sig som en tynd hinde ovenpå huden og beskytter ved at reflektere solens stråler som et spejl. De fysiske filtre danner et hvidt lag på huden, som du kan se, når du smører solcremen på.

Hvilken SPF er bedst?

SPF betyder Sun Protection Factor eller Solbeskyttelsesfaktor. Det angiver graden af beskyttelse mod strålerne. Har solcremen solfaktor 20, vil det sige, at man kan tåle 20 gange højere UV-stråling, når man anvender solcremen. Graden af solbeskyttelse, du har brug for, afhænger af, hvor i verden du bliver eksponeret for solens stråler.
Som hovedregel anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at du bruger solbeskyttelse med faktor 15 til 30 hjemme i Danmark – og højere, hvis du skal sydpå.

Brug nok!

Og så er det vigtigt, at du smører den rette mængde solcreme på huden. Smører du ofte huden ind får du en langt bedre beskyttelse end hvis du smører een gang med en højere faktor. Bruger du blot for lidt, skal du ikke regne med at en faktor 20 også beskytter med faktor 20. Derfor er det meget vigtigt at bruge den rigtige mængde – og brug den gerne ofte.
Kræftens Bekæmpelse har lavet den "tommelfingerregel" , at du skal bruge en hel håndfuld creme til en hel krop.

Hvad er UV-stråler?

UV-stråler er ultraviolette stråler. De er usynlige for det enneskelige øje.
Når vi bestråles med UV-lys danner vi D-vitamin i huden. Så langt så godt.
Solen udsender forskellige typer af stråling, bl.a. UVA-, UVB-stråler.
Når der tales om UV-indeks, som meteorologerne henviser til i vejrudsigterne snakker de om den skadelige UV-stråling midt på dagen, hvor værdien er højest fordi solen står højest på himlen.
Normalt har vi om vinteren I Danmark har vi et UV-indeks på omkring 1, og maksimalt 7 på en flot skyfri sommerdag. Kræftens bekæmpelse anbefaler brug af solcreme på ubeskyttet hud, når indexet er over 3.

Solbeskyttelse til ansigt og krop

Den måde, du bedst bibeholder din sunde hud på, er ved at pleje og nære den. Over tid sætter solen nemlig sine spor i huden, hvis du ikke beskytter den.
Pigmentforandringer skyldes ofte overdrevet solbadning uden solbeskyttelse.
Vores ansigt er ekstra udsat, og kræver derfor ekstra opmærksomhed. Med en god ansigtscreme med solfilter, styrker du din hud, samtidigt med at du får beskyttelse. Lige meget hvilken form for solbeskyttelse, du vælger, kan du naturligvis stadig opbygge den flotte, sommerbrune farve – blot uden at blive solskoldet først. Det betyder altså, at du stadig bliver brun, selvom du bruger solbeskyttelse!

Efter du har nydt solen:

Når du kommer hjem efter at have været ude og nyde solen, bør du tilføre fugt og med aftersun, der også kan afkøle dig. Ofte indeholder aftersun B-vitaminet Pantenol, der hjælper huden med at hele, og aloe vera, der dulmer irriteret og hjælper med rødmet hud.

Hvor længe holder en solcreme?

Solcremer holder i 2-3 år, hvis de ikke har været åbnet. Når du bryder forseglingen kommer der ilt fra luften til, og luft vil harskne alle produkter, der indeholder bare små mængder fedtstof. Desuden vil det kemiske filtre kunne iltes - og nedbrydes efter åbning.
Når du har åbnet dit produkt, er holdbarheden som anført på emballagen med "krukkesymbolet" oftest 6 eller 12 måneder.

De 4 råd fra Kræftens bekæmpelse

1. Skygge
Ophold dig mest muligt i skyggen. Undgå specielt at opholde dig i solen midt på dagen, hvor solen er højest og dermed stærkest (mellem kl. 12.00 og 15.00, og hvis UV-indekset er højere end 3).
2. Solhat
Det er de færreste, der husker at hovedbunden også er udsat, så husk en hat, til at beskytte issen mod solens stråler.
3. Solcreme
Husk solcreme i en eller anden form som solbeskyttelse. Husk at anvende en passende mængde. Én hel håndfuld til én hel krop.
4. Sluk solariet.
Solarier udsender kraftig UV-stråling, der indeholder mere UVA-stråling end middagssolen. Intensiteten af strålingen i solariet (med nye rør) er ofte som solens styrke ved ækvator.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.