Tilbage
Tilpas udvalg

Fiskeolie / Omega-fedtsyrer

Fiskeolie indeholder flerumættede omega-3 fedtsyrer - EPA og DHA. Omega-3 fedtsyrer er vigtige fedtsyrer, som vi har brug for, for at vores krop kan fungere optimalt. Fedtsyrerne er vigtige for centralnervesystemet, og de påvirker cellernes funktion og stofskiftet. Omega-3 fedtsyrer findes især i fede fisk.
Det anbefales, at alle spiser 350 g fisk om ugen. Får du ikke fisk nok i din daglige kost, bør du supplere med kosttilskud med fiskeolie eller andre produkter med Omega 3-fedtsyrer.

91 Produkter
Sorter efter:

Fiskeolier (omega-3 fedtsyrer)

Fiskeolier er berømt for de mange vigtige funktioner blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne og led.
Vi får flerumættede fedtsyrer gennem fede fisk og visse plantefødevarer. De kaldes også for omega-3 fedtsyrer, n-3 fedtsyrer eller oftest blot omega-3. Omega-3 kapsler og omega-3 tran er blandt de mest anvendte naturlægemidler og kosttilskud.
Der er gennem mange undersøgelser dokumenteret effekt vedbl.a. hjertesygdomme og leddegidt.

Find alle kosttilskud her

Hvordan får vi fiskeolier i kosten?

EPA og DHA findes i fisk, havpattedyr og skaldyr.
Blandt de bedste kilder er de fede fisk som makrel, ål, laks, sild, hellefisk, sardin og ørred. Opdrættede fisk, såkaldte farmfisk, er opfodret med kraftfoder og indeholder meget mindre omega-3 end vildtlevende fisk.
ALA findes i blandet andet i hørfrø, rapsolie, chiafrø, valnød, grønkål, spinat og andre grønne bladgrøntsager. Desuden er der ALA i kød og æg.
Menneskets stofskifte kan omdanne ALA til de egentlige fiskeolier EPA og DHA. Omdannelsen er dog beskeden.

Hvordan virker fiskeolier?

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA bliver indbygges i alle vores cellemembranerne. Herefter bliver de omdannet efter behov til såkaldte eikosanoider. Det er en stor gruppe af aktive, hormonlignende signalstoffer, der blandet andet omfatter prostaglandiner, leukotriener og tromboxaner. Eikosanoider har mange biologiske virkninger i kroppen.
Omega-6 planteolier bliver omdannet til andre eikosanoider end omega-3 fiskeolier. Deres indbyrdes balance er afgørende for forløbet af mange fysiologiske reaktioner i kroppens stofskifte. Eikosanoider dannet fra omega-3 fiskeolier er mere fordelagtige end eikosanoider fra omega-6 planteolier, idet de bl.a.:
• Stabiliserer hjerterytmen (lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser)
• Udvider blodkarrene (blodtrykket falder)
• Modvirke blodets sammenklumpning (sænker faren for blodpropper)
• Dæmper betændelser og irritation (virker anti-inflammatorisk, modvirker åreforkalkning, dæmper smerter)

Hvordan skal fordelingen mellem omega-3 og omega-6 være i kosten?

Traditionelle danske spisevaner giver os typisk 8-10 gange flere omega-6 end omega-3, fordi vi spiser meget planteolie. Desuden spiser vi generelt alt for lidt fisk og dyr fra friland end tidligere. Der forskes meget i at vores traditionelle kost er antiinflammatoriske (fremmer betændelse) i disse år.
Hvis du lever ”antiinflammatorisk” retter du op på kostens skæve forhold mellem omega-3 og omega-6, primært ved at spise flere fisk, flere naturlige fødevarer, samt holde igen med industriproducerede fødevarer.

Tilskud af omega-3 med fiskeolie

Produkter indeholdende omega-3 fiskeolierne EPA og DHA er blandt de mest anvendte, enten som kapsler eller flydende såsom fx tran. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at hævde, at nogle produkter er bedre end andre. Der er forskel på mængden af fiskeolie i de enkelte præparater. Næringsdeklarationen beskriver, hvor mange procent fiskeolie (benævnt omega-3 samt EPA og DHA) tilskuddet indeholder, samt hvor mange gram omega-3 hver kapsel eller milliliter rummer. En kapsel med 1.000 mg olie og 60 procent omega-3 fedtsyrer indeholder 600 mg fiskeolie. Andre kapsler har en koncentration omkring 30 procent, mens visse tranprodukter kun indeholder 10 procent omega-3.

Hvor meget tilskud behøver man?

Den normale nødvendige dosis som almindeligt supplement til kosten samt for at styrke hjertefunktionen er 600-1.000 mg omega-3. Det svarer til at spise fed fisk to gange om ugen. For at opnå en egentlig anti-inflammatorisk effekt, eksempelvis dæmpe gigtsmerter, skal man indtage en højere dagsdosis på mindst 2.400 mg omega-3.
Kosttilskud, der indeholder ALA (alfa-linolen-syre) i stedet for EPA og DHA, kræver en høj dosis for at opnå effekt. Det betyder, at kalorieindtaget bliver meget højt. Baggrunden er, at kun 4 -15 procent af ALA omdannes til egentlige fiskeolier.
Tidligere har der været problemer med indhold af tungmetaller og harske olier i fiskeolieprodukter. Nu er der helt styr på det og de produker, du kan købe bl. a. på apotekerne udgør således ikke problemer.

Er der bivirkninger ved fiskeolietilskud?

De hyppigste bivirkninger af tilskud er:
• Fiskeopstød og forbigående løs afføring, især ved høje doser.
• Blodet bliver mere tyndtflydende, hvilket kan forlænge blødningstiden, især ved høje doser. Det kan give tendens til blå mærker og næseblødning.

Ofte stillede spørgsmål om fiskeolie:

Hvad er fiskeolie?

Fiskeolier er såkaldte omega-3 fedtsyrer. Det er nødvendige fedtstoffer for vores krop – vi kan ikke lave dem selv, så de skal tilføres i vores kost eller som kosttilskud. De tilhører gruppen af såkaldte polyumættede fedtsyrer. Gruppen omfatter EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre). ALA (alfa-linolen-syre) er en omega-3 fedtsyre i planteverdenen, der i mindre grad bliver omdannet til EPA og DHA i vores stofskifte. Omega-6 er en gruppe flerumættede fedtsyrer, der ikke er i fiskeolier. Omega-6 findes typisk i planteolier såsom majs, vindruekerner og solsikke. Omega-9 er heller ikke fiskeolie, men enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer i blandet andet oliven og avocado.

Hvad gør fiskeolier?

Omega-3 nedsætter risikoen for mange sygdomme, især dem der involverer inflammation (betændelse og irritation). Det gælder bl.a. åreforkalkning, blodprop, kræft, depression, diabetes, demens, gigt, astma, psoriasis, eksem, og tarmbetændelse. Omega-3 er med til at lindre smerter, sænke blodtrykket ligesom det reducerer blodets fedtindhold. Omega-3 fedtsyren DHA udgør 20 procent af hjernens fedtstoffer og er vigtig både for hjernens opbygning og funktion, herunder for humør og hukommelse.

Må jeg tage fiskeolie sammen med medicin?

Samtidig indtagelse af fiskeolie og lægemidler kræver i nogle situationer øget opmærksomhed: AK-behandling (blodfortyndende medicin, fx warfarin): Fiskeolie kan forstærke den blodfortyndende virkning af medicinen, hvorved blødningstiden forlænges. Fiskeolie kan godt benyttes under AK-behandling, men man anbefales at tale med lægen forinden, især ved brug af højere doser. For en sikkerheds skyld anbefales det at stoppe brugen senest en uge før planlagt operation på grund af fiskeolies blodfortyndende virkning. Og tal med din læge herom.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.