Valerina
Valerina Forte er et naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær.
Valerina Forte indeholder ekstrakt af valeriane/baldrian-rod.
Baldrian (Valeriana officinalis) er brugt som afslappende middel siden middelalderen.
Indtagelse af valerianerod bør gradvis stoppes før en operation, da det er muligt at midlet øger virkningen af narkosemidler (anæstetika).
I indlægssedlen er det oplyst at valerianerod ikke bør anvendes samtidig med andre beroligende og afslappende lægemidler uden lægens anvisning.
Effekten af samtidig indtagelse af andre lægemidler inklusive medicin købt i udlandet, andre naturlægemidler eller fødevarer kendes ikke.
OBS!Ved behandling med Valerina Forte kan reaktionsevnen nedsættes. Det kan derfor ikke udelukkes, at Valerina Forte kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Især i starten af behandlingen og ved dosisøgning bør indtagelse af valeriane frarådes op til 2 timer forinden.
Der bør holdes pauser i behandlingen, da sikkerheden ved længere tids anvendelse ikke er fastslået.
Læs indglægssedlen og spørg på apoteket eller brug chatten her på DinApoteker.dk, hvis du har spørgsmål.