Tilbage

Hvordan renser man for ørevoks?

Øret er et vigtigt sanseorgan med overordnet to funktioner - opfange lyde fra omgivelserne (hørelse), samt medvirke til opretholdelse af balancen (ligevægtssansen). Øret indeholder ørevoks, som har til funktion at holde øret rent, og det har altså en vigtig og gavnlig funktion.
Ørevoksprop
Ørevoksen kan ophobes i øret og danne en prop, hvilket kan vise sig som hørenedsættelse og svimmelhed. Generne vil gå væk så snart proppen fjernes fra øregangen. Er uheldet ude, og man har dannet en prop i øret, kan den nemt fjernes med opløsende olier til øret. Olien dryppes eller sprayes ind i øret, hvor den skal virke i minimum 20 minutter. Man kan i svære tilfælde lade olien virke natten over. Det kan være en fordel at holde olien inde i øret ved hjælp af vandskyende vat.

Olien vil opløse proppen, som man herefter kan skylle ud ved hjælp af en øresprøjte. Det er vigtigt, at man anvender vand med kroptemperatur (ca. 38 grader), da man ellers kan blive utilpas. Hvis man oplever gentagende problemer med ørevokspropper, kan man rense ørene forebyggende.

Irriteret og tørre øregange, eksem eller støvet omgivelser kan øge produktionen af ørevoks og derved øge risikoen for at danne ørevokspropper. Man kan købe fugtende og plejende øredråber og -spray på apoteket, som forebygger irritation og dannelsen af nye ørevokspropper, samt kan behandle en eventuel kløe. Eksem i øregangene kan kræve behandling via lægen.

Må man bruge vatpinde?
Brug af vatpinde eller lignende i øregangen kan ligeledes øge risikoen for dannelsen af propper. Det er derfor vigtigt, at man begrænser brugen især, hvis man i forvejen har irriteret øregange. Man kan i stedet rense øret med oliebaseret ørespray, saltvand eller øresprøjte. Dette kan også være med til at mindske risikoen for at ørevoksen ophobes og danner propper i øret.


​​​​​​​Produkter vi anbefaler:
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.