Tilbage

Har ringorm noget med orm at gøre?

Ringorm - sådan ser det ud

Foto: Getty Images

Nej. Navnet er lettere misvisende, da ringorm er en svampeinfektion i det yderste hudlag.

Hvad er ringorm?

Det burde måske nærmere hedde ’ringformet udslæt’, for det har intet med orm at gøre.

Ringorm er helt ufarligt, men skal behandles, da det ellers vil brede sig. Ubehandlet kan det også forårsage spækker i huden, som giver grobund for bakterier.

Læs mere her i artiklen om hvordan ringorm behandles og hvad du skal være opmærksom på.

Hvordan genkender man ringorm?

Det er et meget afgrænset udslæt med form som en ring. Der kan sagtens være mere end én ring, og ringene kan overlappe. Selve ringen er mere rød end resten af huden og mere hævet, men inde i ringen ser huden normal ud. Ringen eller ringene breder sig og bliver større med tiden, hvis man ikke starter behandling. Udslættet kan klø en smule, men gør det ikke nødvendigvis.Ringorm smitter hovedsageligt fra dyr til mennesker, men kan også smitte mellem mennesker og indirekte via overflader, fx dørhåndtag, fælles håndklæde etc. Det er ikke unormalt at opleve ringorm i en husstand med kæledyr, og børn er særligt udsatte samt voksne med svækket immunforsvar. Hvis smittekilden er husstandens kat eller hund, skal denne også behandles. Undersøg kæledyret, og se efter en bar plet i pelsen.


Hvordan behandler man ringorm?

Da det er en svampeinfektion, består behandlingen af en svampedræbende creme, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig. Cremen kan købes i håndkøb på dinApoteker.dk.Hvis flere behandlinger med creme ikke har virket, skal man søge læge. Så kan det være nødvendigt at ordinere en receptpligtig tabletbehandling. Som ved det meste medicin, kan der være bivirkninger forbundet med tabletbehandling, da det påvirker hele kroppen. Disse bivirkninger undgår man, når man behandler svampeinfektionen lokalt med creme. Når behandlingen er påbegyndt, kan man ikke længere smitte. Det betyder, at hvis et barn fx er blevet smittet af husstandens kat, som har ringorm, og starter i behandling, kan barnet komme i børnehave allerede dagen efter.Man kan købe svampedræbende creme i håndkøb på apoteket, så man kan komme i gang med behandlingen. Man kan også gå til sin læge for at sikre sig den rette diagnose, så man derved udelukker, at udslættet eksempelvis kunne være psoriasis eller atopisk eksem.


Se hvilke midler, dinApoteker.dk har herunder:
Læs også disse artikler:

Skoldkopper

De fleste børnefamilier har oplevet dem – skoldkopperne. Det skyldes, at skoldkopper er den mest smitsomme børnesygdom af alle børnesygdommene. Den breder sig via dråbesmitte og blærer fra huden, og over 90 % af husstanden bliver smittet, hvis de ikke har haft sygdommen før.


Forhøjet blodtryk generelt

Blodtrykket er det tryk der er på den indvendige side af vores blodkar. Der er forskellige faktorer, som har betydning for hvor højt blodtrykket er. Fx hvor hårdt hjertet slår, hvor meget blodet fylder og hvor meget plads der er i karret. Blodtrykket vil derved også ændres ved fx ændringer i aktivitet.
Læs mere her i artiklen.


Forhøjet blodtryk hos mænd

Hvad er blodtryk og hvordan måles det på mænd?
Et blodtryk er det tryk som er i kroppens pulsåre, og er trykket højre end det normale (120/70) er der tale om et forhøjet blodtryk. – I dagligtale vil det sige som 120 over 70. Blodtrykket vil ændre sig i løbet at dagen ved alle mennesker, og det kan ændre sig fra dag til dag.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.