Undgå gener og kløe i underlivet
Der kan være mange grunde til irritation i intimområdet, og stort set alle kvinder vil opleve gener i løbet af deres liv. Det kan være gener som kløe, øget eller ændret udflåd samt tørhed i skeden. Disse gener skyldes enten bakteriel ubalance, skedesvamp, urinvejsinfektioner eller overgangsalderen. Almindelige årsager til disse underlivsgener kan være medicin, hormonforstyrrelser, nedsat immunforsvar, højt sukkerindtag, uhensigtsmæssig brug af hygiejneprodukter samt tætsiddende eller syntetisk tøj.
Gode råd til at undgå gener i intimområdet er blandt andet at undgå overdrevet og hyppig vask. Det bedste man kan vaske intimområdet med at varmt vand, men hvis man ønsker en sæbe, er det vigtig at finde en beregnet til intim brug.
På apoteket finder du en række forskellige intime vaske produkter som er parfumefri samtidig med at de er tilpasset pH-værdien i underlivet. Flere af dem indeholder også mælkesyre, som virker pH-regulerende på den naturlige balance i intimområdet og mindsker risikoen for udtørring og irritation.
Derudover er det en god ide at undgå tætsiddende samt syntetisk tøj – dette gælder også for trusser. Brug gerne tusser i bomuld, da det tillader huden at ånde.
Undgå gener som følge af menstruation
Når det gælder hygiejnebind, trusseindlæg og tamponer så gælder det om at bruge nogle uden parfume og som ikke er bleget med klor. På apoteket finder på trusseindlæg uden parfume.
Når man bruger hygiejneprodukter til menstruation, er det vigtig at man husker at skifte dem hyppigt. Tamponer bør skiftes hver 3. til 4. time, og derfor er det en god ide at anvende hygiejnebind om natten, hvis du ikke ønsker at stå op og skifte din tampon. Hygiejnebindene bør gerne skiftes lige så ofte som tamponerne. På denne måde sikre du og også ikke at bløde igennem og slipper for lugtgener.