Tilbage

Hvad alle bør vide om sædkvalitet

Hvad giver god og dårlig sædkvalitet?

Bliv klogere på sædceller

Mandens kønsorganer har som hovedfunktion at danne sædceller og kønshormoner, og at aflevere sædcellerne sammen med sædvæske højt oppe i kvindens skede, så sædcellerne kan nå frem og befrugte et æg. Sædcellerne dannes i testiklerne, hvorefter de sendes videre til bitestiklerne, hvor de færdigmodne. I alt tager det ca. 3 måneder for sædceller at blive dannet. En mand producerer flere hundrede millioner færdige sædceller hver dag, som har lager i bitestiklerne. I mængden af de færdiggjorte sædceller vil der både kunne ses de helt veludviklede med hoved og hale – men en del af sædcellerne vil også være deforme, dvs. være uden hale, uden hoved, være ude af stand til at bevæge sig, eller lignende. Disse sædceller vil ikke kunne finde vej til et æg og befrugte dette.

Kriterier for en normal sædkvalitet

Kriterierne for sædkvalitet er fastsat af WHO og følgende:
  • Ved udløsning skal der være en mængde på 2 ml. sæd eller mere (ca. ½ teskefuld).
  • Sædens pH værdi skal være på 7,2 eller mere.
  • I hele udløsningens mængde, skal der være 40 millioner sædceller eller mere.
  • Der skal være mindst 20 millioner sædceller pr. milliliter sæd.
  • Mindst 15% af sædcellerne skal være normalt udviklede.
  • Mindst 50% af sædcellerne skal stadig bevæge sig, 60 minutter efter udløsningen.
De fleste mænd oplever faktisk at have nedsat sædkvalitet i perioder i livet, som kan skyldes flere forskellige ting, imens andre af den ene eller anden årsag, oplever, at kvaliteten er konstant forringet. Det er dog vigtigt at understrege, at en nedsat sædkvalitet ikke nødvendigvis betyder, at man ikke har evnen til at gøre en kvinde gravid.

Hvad giver dårlig sædkvalitet?

Faktorer som rygning, et alkoholforbrug på mere end 7 genstande om ugen, visse typer medicin, og mere end fem kopper kaffe dagligt, kan være med til at nedsætte mandens sædkvalitet. Derudover kan aktiviteter, der opvarmer området omkring testiklerne, være med til at ødelægge de sædceller, der bliver produceret. Mandens krop er nemlig indrettet således, at testiklerne, der indeholder sædcellerne, er en smule adskilt fra kroppen – det er en fordel, fordi sædceller har det bedst ved en temperatur, der ligger en smule lavere end kropstemperatur. Derfor bør man så vidt muligt undgå brug af sauna, hyppige lange, varme bade, lange cykelture og stramme bukser. Har manden haft feber, vil hans sædkvalitet formentligt også være nedsat de næste 10 uger, indtil en ny mængde af sædceller er færdigproduceret.
Har du spørgsmål er du velkommen på dit lokale DinApoteker, hvor vi selvfølgelig har tavshedspligt. Du kan også kontakte os helt anonymt på chatten her på siden.
Har du også inkontinens som mand, kan vi også hjælpe på det.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.