Tilbage

Gode råd om behandling af fodsvamp

Har du fodsvamp? Find ud af det her

Hvad er fodsvamp?

Fodsvamp er meget almindelig, og rammer alle. Fodsvamp skyldes de såkaldte dermatofytter, der angriber hår, hud og negle. Svampesporer findes naturligt på alle, heldigvis oftest uden at skabe problemer, da de indgår i det naturlige mikrobiom. Forskydes balancen, kan dermatofytterne bevirke en svampeinfektion, som kræver behandling for ikke at sprede sig yderligere.
Fodsvamp – eller på engelsk ”Atlete´s Foot” – hvilket ikke er helt tilfældigt, da idrætsudøvere er særligt udsatte. Svampesporerne trives og har nærmest ideelle vækstbetingelser, når der er varmt og fugtigt, som i tætte kondisko og mellem svedige tæer.  Desuden sker smittespredning let på bare fødder på de fugtige gulve i omklædningsrummene. Men oftest skyldes angreb forskydning imellem de mikroorganismer, vi i forvejen har på kroppen. Angrebene observeres tit med rødt, kløende og måske sviende/brændende udslet mellem tå 4 og tå 5, men det breder sig ofte til mellemrummene mellem de øvrige tæer også.
Fodsvamp kan med fordel behandles hurtigt efter man har observeret smitten, dels for at undgå at det breder sig – dels for ikke at smitte andre i idrætsklubben eller familien. Du behandler ved at smøre de angrebne områder med en svampedræbende eller svampehæmmende creme, der købes uden recept.

Mindsk risikoen for fodsvamp

Du kan mindske risikoen for udbrud ved at:
  1. Tørre fødder grundigt efter bad, særligt imellem tæerne

  2. Tør fødderne til sidst – eller brug evt et andet håndklædet til fødderne.

  3. Vask håndklæder og gerne strømper ved temperaturer over 60 grader.
  4. Brug så vidt muligt åbne sko og sandaler, så du holder fødder og tæer tørre.
  5. Brug gerne strømper af bomuld og skift om muligt gerne flere gange dagligt, hvis du har tendens til fugtige fødder.
  6. Skift gerne mellem flere par sko i løbet af dagen.
Henvend dig til lægen, hvis du ikke kan komme angrebet til livs med ovenstående behandling og gode råd, hvis du er gravid eller hvis du har sukkersyge.
Du kan altid få gode råd hos os på dit lokale apotek, eller du kan kontakte os på chatten her på DinApoteker.dk, hvis du har spørgsmål.

Find fodcreme her

DinApoteker.dk Marts 2022
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.