Tilbage

Børnesår

Børnesår er en almindelig men meget smitsom hudinfektion som forårsages af bakterier. Infektionen smitter via kontaktsmitte, hvor den trænger ind i huden hvis den f.eks. er beskadiget ved rifter eller myggestik. Bakterierne kan også forefindes i den normale bakterieflora i næsen og kan derved overføres til andre hudområder.

Bakterierne får gode levevilkår i varme og fugtige omgivelser og børn med atopisk eksem har en øget risiko for at for børnesår, da eksemen nedsætter hudens barriereevne.​​​​​​​

Video: Pleje af Børnesår.

Symptomer på børnesår

Såret starter som regel som en lille rød plet, der i løbet af kort tid omdannes til blærer. Disse blærer brister hurtigt og omdannes til et væskende sår der dækkes af gule skorper. Det kan være svært at se forskel på forkølelsessår, skoldkopper og børnesår i det tidlige stadie, men skorpen på børnesåret er ofte tykkere end ellers.

Barnet er normalt ikke påvirker at dette, men der kan i nogle tilfælde også ses feber og træthed. Ofte ses sårene omkring mundvigen, næsen, ørerne, hårbunden og hænderne, men kan også forekomme på resten af kroppen.


Behandling af børnesår

Har man mistanke om børnesår anbefales det altid at man tilses af en læge der kan lave en podning af såret. Ofte vil man herefter blive sat i behandling med klorhexidin sæbe og creme. Ses der ikke effekt af dette sætter lægen ofte gang i en behandling med lokalt virkende antibiotika. Dog er det altid lægens vurdering hvordan såret bedst behandles.
Hvad kan jeg selv gøre?

Børnesår er meget smitsom om man bør derfor være meget opmærksom på hygiejne

  • Vask såret med vand og sæbe
  • Håndklæde, vaskeklude mm bør vaskes ved 80 grader
  • Vær opmærksom på at vaske sutteklude og tøjdyr
  • God håndhygiejne
  • Rør ikke ved såret
  • Klip barnets negle så de ikke piller i såret
  • Kan barnet ikke lade være at pille, kan man beskytte såret med plaster
  • Barnet bær ikke dele klude og håndklæde med resten af familien og disse bør skiftes hver dag
Kontakt altid lægen hvis du er i tvivl om der er tale om børnesår.
Du er også velkommen til at kontakte apotekspersonalet eller anvende chatfunktionen her på DinApoteker.dk, hvis du har behov for mere information om brugen af midler mod børnesår.

DinApoteker, December 2022

Produkter vi anbefaler:
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.